Historie You are here: Home - Om foreningen - Historie

HISTORIE

IAA har eksisteret i 75 år og har igennem årene opbygget et stort netværk og et levende bagland, der ved frivilligt arbejde skaber fælles oplevelser, sociale kontakter og via efteruddannelse udvider medlemskredsens globale udsyn og faglige indsigt. I Danmark har IAA udbudt medlemsmøder fra foreningens etablering, professionelle uddannelser i mere end 30 år og faglige netværksgrupper de sidste 10 år.

Historisk overblik – 6 årtier kort fortalt
International Advertising Association (IAA) er en international forening bestående af beslutningstagere fra annoncører, bureauer, medierne og tilsvarende virksomheder – beslutningstagere som tror på, at de kan – og må – gøre en indsats for at tage de udfordringer op, som er relateret til reklame og kommunikation som en integreret del af vores kultur.

1940’erne
IAA blev etableret i 1938 af Thomas Ashwell med det formål at koordinere og styrke international reklame i New York. Foreningen holdt sit første møde i 1949 i New York City med temaet: “Større udenlandsk handel gennem International Advertising”. Foreningen har nu næsten 300 medlemmer.

1950’erne
Som følge af det stigende medlemstal uden for USA, blev Regional Vice-Presidents introduceret, og der blev etableret en europæisk komité. Den første IAA konference uden for USA blev afholdt i Schweiz i 1956. I slutningen af 50’erne undergik international reklame mange forandringer: En stramning af de økonomiske vilkår, lavkonjunktur i USA og etableringen af det europæiske fællesmarked var alle med til at påvirke reklamen. IAA forandrede sig også med tiden, og i 1959 blev det bestemt at etablere lokale Chapters.

1960’erne
Unge professionelle grupper inden for de enkelte Chapters – de nuværende Associates – blev i 60´erne tilbudt medlemsskab. I 1963 blev IAA World Congress og IAA European Conference slået sammen til den første World Congress uden for USA, som blev afholdt i Sverige. Fremkomsten af forbrugerbeskyttelsesbegrebet var i midten af 60´erne den mest afgørende udvikling, som var opnået ved IAAs arbejde. IAAs hovedrolle havde førhen været : Lær, observer og rapporter. Nu blev forbrugerbeskyttelsesbegrebet betragtet som en vital udfordring for industrien og IAA fik tildelt en ny rolle: At forsvare international reklame.

1970’erne
Denne nye og mere aktive rolle ledte i 70´erne til et publikationsprogram omfattende information om forskellige restriktioner, problemer og emneområder inden for det internationale kommunikationssamfund. IAA overtog ligeledes ansvaret for overvågning af klimaet inden for international reklame med hensyn til vedtægter, lovgivning og forbrugeraktivisme. IAA arbejdede tæt sammen med andre organisationer så som The European Economic Community og The International Chamber of Commerce (ICC).

1980’erne
I 80’erne indledte IAA en af dets vigtigste indsatser til dato: Public Service Advertising Program, og i samarbejde med U.S. Advertising Council søsatte IAA World Public Service Advertising Symposium i Bruxelles i 1979. IAA i Danmark indstiftede prisen Columbus Ægget for den bedste offentlige kampagne. IAA tog fat på 80’erne med nye og større udfordringer så som sammenslutninger og omstruktureringer på både bureau- og annoncørside, nye reklamerestriktioner og forbud, trusler om beskatning af reklame, udvikling af satellit radioudsendelser, o.s.v. Tidligt i 80’erne blev IAA Education Program etableret – som ledte til IAA Diploma inden for International Advertising med det formål at etablere en længe savnet uddannelsesstandard inden for marketing og kommunikation på verdensplan. Kommunikationen og de samlede aktiviteter mellem the World Secretariat og the Chapters tog til, og Chapters blev opmuntret til at udvikle en bred vifte af programmer og aktiviteter for deres medlemmer. IAA Chapter Denmark har blandt andet markeret sig gennem etableringen af IAA prisen (Columbus-Ægget), som hvert år tildeles den bedste public service kampagne på henholdsvis nationalt og lokalt plan. I 1986 startede IAA Chapter Denmark IAA Diplomuddannelsen i Danmark.

1990’erne
I forbindelse med IAA Diplomuddannelsen oprettedes et specielt Chapter 30 som en dimittendforening. Chapter 30 havde i de første år selvstændig bestyrelse og aktiviteter, men i slutningen af halvfemserne indså man betydningen af et samspil mellem de to chapters, hvilket førte til en vellykket fusion i 1998. I forbindelse med fusionen oprettedes IAA’s dispositionfond, hvis midler er klausuleret til særlige formål. IAA Dispositionsfonden har en selvstændig bestyrelse, som vælges hvert år på generalforsamlingen.

I løbet af årene har følgende været president for IAA Chapter Denmark:

1967-1968     Ole Sylvester-Hvid

1968-1971     Johan-Otto Schmidt

1971-1973      Bendt Enrum

1973-1984     Jørgen Bagger

1984-1988    Kenneth Jacobsen

1988-1990    Svend Erik Pedersen

1990-1992    Ib Bøghave

1992-1993    Kenneth Jacobsen

1993-1997    Gerner J. Jacobsen

1997-2004    Donald Nekman

2004-2006   Jens Meyer

2006-2010   Anne Jakobsen

2010-2013    Erich Karsholt

2013-             Asger H. Nielsen

BLIV MEDLEM AF IAA
– og bliv en del af et stærkt fagligt netværk

Mød kompetente branchefolk og få din faglige indsigt udbygget med de nyeste tendenser i et både nationalt og internationalt perspektiv.

Få faglig indsigt og globalt udsyn – MELD DIG IND I DAG!

skin

IAAs BESTYRELSE & FAGLIGE UDVALG

Se hvem der arbejder for foreningen ved at sidde med i bestyrelsen og/eller vores faglige udvalg.

skin


Warning: Unknown: open(/var/lib/php/sessions/sess_cb60j89f0msi2md84bsmrsd5n1, O_RDWR) failed: No space left on device (28) in Unknown on line 0

Warning: Unknown: Failed to write session data (files). Please verify that the current setting of session.save_path is correct (/var/lib/php/sessions) in Unknown on line 0